Alterudsmykning

Alterudsmykning indviet den 14. maj 2006

Udsmykningen er kommet til på baggrund af kirkens jubilæum, hvor menighedsrådet ønskede at give kirkerummet en ny dimension for det næste århundrede. Det er meningen, at den gyldne flettede rose skal skabe dybde omkring alterbilledet og samtidigt byde kirkegængerne velkommen i kirkerummet.

Mogens Jørgensen, der er uddannet arkitekt, har beskæftiget sig med kirkekunst og rumvirkning i mange år, og står bag udsmykningen i utallige kirker. Han og kunstsmeden Per Sommer har levet sig ind i vort kirkerum og er kommet til den løsning, man nu ser til menighedsrådets store glæde.

Her ses et udsnit af rosen:

Alterudsmykning indviet den 14. maj 2006

 

I forbindelse med indvielsen skriver Mogens Jørgensen selv:

"I den store forgyldte metalkomposition i Sankt Markus Kirkes kor, anbragt foran altervæggen, har jeg forsøgt at fremstille noget af det syn, som den kristne oldkirke kan have haft i forestillingen om Kristus, og som de benævnede ROSA MISTICA.

Den mystiske blomst, som både symboliserede Kristus som verdens herre og som skaber af tilværelsens rige mangfoldighed."