Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Højskoledag - "Gud i lys og mørke" ved Lars Sandbeck

Dato
Lørdag d. 26. november 2022, Kl. 10:00 til kl. 14:00
Sted
Sankt Markus Kirke, Forchhammersvej 12A, 1920 Frederiksberg C
Medvirkende
Lars Sandbeck
Pris
50 kr.

”Gud er lys, og der er intet mørke i ham”, står der i Det Nye Testamente. Men op gennem kristendommens historie, har mange teologer ikke desto mindre talt om Gud på en sådan måde, at Gud fremstår som en blanding af lys og mørke. Det sker ikke mindst i de tilfælde, hvor forestillingen om Guds almagt kommer til at gøre Gud direkte ansvarlig for alt det onde, der sker i denne verden – lige fra trafikuheld og dødelige sygdomme til naturkatastrofer og Holocaust. En sådan Gud adskiller sig ikke nævneværdigt fra Satan og er i øvrigt en evig kilde til anfægtelse og vantro. Foredraget vil forsvare tanken om, at Gud er lys uden mørke, godheden selv. Men hvor kommer alt det onde så fra?